USA dag 18: Flere Maya-Ruiner i Coba og Tulum!

På dag 18 stod vi allerede op kl. 7 og var endelig istand til at få fat i vores bank-rådgiver Hannah, så vi kunne få “nulstillet” vores kort for grænsen på udenlandsk valuta. Opkaldene kom dog kun til at koste os under 1 kr. da vi havde brugt skype istedet for en normal telefon. Det er dælme smart. Efter opkaldet til Hannah gjorde vi os klar til at tage på endnu en ruin-tur, der denne gang gik mod de jungle-bedækkede ruiner i Coba og kyst-ruinerne ved Tulum.

Vi startede med en 1 1/2 time lang køretur til Coba. Her blev vi endnu engang mødt af næsten helt tomme veje så snart vi drejede væk fra den turist-travle kyst-strækning. Vi kom desuden forbi nogle meget fattige byer, hvor nogle af folkene stadigvæk boede i træhytter med tag af palmeblade. Det var også lidt af en  oplevelse at se den side af Mexico, i stedet for de turist-prægede områder langs med kysten.

Man har vejene næsten helt for sig selv så snart man bevæger sig væk fra kysten.
Man har vejene næsten helt for sig selv så snart man bevæger sig væk fra kysten.
Træhytter.
Træhytter.

Vi ankom til Coba omkring kl 10, og efter at have købt entre lejede vi et par cykler, da vi havde læst på nettet at det hurtigt kunne blive en meget lang og varm dag, hvis man skulle gå rundt til de meget spredte grupper af ruiner. Entréen kostede 57 pesos (27 kr.) per mand og cykle-lejen kostede 35 pesos (16.5 kr.) per cykel. Coba er som sagt et kæmpe-stort område på 50 kvadrat-kilometer, og ligger dybt inde i junglen på Yucatan-halvøen, blandt 4 store naturlige søer, som formentligt har givet stedet dets navn, som betyder, “vand oprørt af vinden”. På sit højdepunkt menes byen at have haft omkring 45.000 indbyggere og det antages at der i alt er ca. 6.500 strukturer, hvoraf de fleste stadig ligger gemt i junglen. Rent turistmæssigt er stedet nok mest berømt for den store pyramide Nohoch Mul, der med sin højde på 42 meter er den højste på Yucatan-halvøen, og en af de eneste Maya-pyramider som det stadig er tilladt at “bestige”. Efter at have fået vores lejecykler begav vi os derfor i retning mod Nohoch Mul, men kom allerede på vejen derhen forbi en masse andre bygninger der alle sammen var en hel del større end vi havde regnet med.

Ab geht die fahrt! Vi suser afsted på vores lejecykler, som var uden gear og med lidt tvivlsomme bremser. Men cykle kunne de da, og det var det vigtigste.
Ab geht die fahrt! Vi suser afsted på vores lejecykler, som var uden gear og med lidt tvivlsomme bremser. Men cykle kunne de da, og det var det vigtigste.
Det var varmt og cykelturen gav sved på panden.
Det var varmt og cykelturen gav sved på panden.
En af de bygninger vi kom forbi på vejen mod Nohoch Mul.
En af de bygninger vi kom forbi på vejen mod Nohoch Mul.

De blev dog alle overtrumfet af Nohoch Mul der tårnede sig op gennem junglen.  Den var dog ikke i nær så god stand som pyramiden i Chichen Itza, og kunne fra den rette vinkel sagtens forveksles med en stor bunke sten. Kort efter at være ankommet begyndte vi opstigningen kun støttet af et stort reb som løb fra toppen til bunden. Turen op var ikke nær så hård som vi havde læst på nettet, men gav alligevel sved på panden i den ulidelige jungle-varme. På toppen blev man dog belønnet med en fantastisk udsigt ud over junglen.

Nohoch Mul! Meget hæj pyramide som skulle bestiges!
Jeg står på hænder foran Nohoch Mul! Meget høj pyramide som skulle bestiges!
Ole (i de grønne shorts) er på vej op ad Nohoch Mul.
Ole (i de grønne shorts) er på vej op ad Nohoch Mul.
Sa har vi nået toppen!
Sa har vi nået toppen!
Der er langt ned!
Der er langt ned!
Jeg står på hænder på Nohoch Mul!
Jeg står på hænder på Nohoch Mul!

Vi blev oppe på toppen i en hel del tid, da vi gerne ville have nogle billeder med så få turister på som muligt. Dette viste sig dog at være stort set umuligt, da de blev ved med at vrimle frem bag kanten. Turen ned igen tog næsten længere tid end turen op, da der hele tiden stod gamle mennesker i vejen. Nede på jorden igen begyndte varmen også at kunne mærkes og ses. Min t-shirt, underbukser og shorts var stort set helt gennemblødte af sved. Lækkert lækkert.

Jeg er retunreret til jorden efter bestigningen af Nohoch Mul og sveder helt vildt.
Jeg er retunreret til jorden efter bestigningen af Nohoch Mul og sveder helt vildt. Fy for pokker det var varmt!

Efter Nohoch Mul, brugte vi ca. en time på at køre rundt og se de resterende grupper af ruiner.Udover Nohoch Mul, er Coba-ruinerne også kendte for sine mange “Stelaer” der er høje sten-tavler med inskriptioner og aftegninger. Nogle af disse var dog også meget flotte, men de fleste var så slidte at man ikke rigtig kunne se hvad de skulle forestille.

"Stelaer" stentavler med inskriptioner og billeder af guder, konger og hellige dyr.
“Stelaer” stentavler med inskriptioner og billeder af guder, konger og hellige dyr.
Stor "stelae" der skulle være den bedst bevarede i Coba.
Stor “stelae” der skulle være den bedst bevarede i Coba.
Mig og min cykel!
Mig og min cykel!
Ole er på vej ind i en hule-gang som også er ret karakteristisk for Coba.
Ole er på vej ind i en hule-gang som også er ret karakteristisk for Coba.
Ole inde i "hule-gangen"
Ole inde i “hule-gangen”

Efter at have været en tur rundt til alle ruin-grupperne afleverede vi vores cykler, skiftede over til bilen og satte kursen mod kyst-byen Tulum, der ca. lå 60 km. væk. Her ankom vi klokken lidt over 12 til et helt anderledes turist-præget område, hvor der både var et lille indkøbs-center og en masse forskelllige restauranter og cafeer ved indgangen til ruinerne. Selve ruin-byen var dog afgrænset af en stor stenmur. Tulum var meget lille i forhold til Coba, og har højst sandsynligt kun været brugt som handelsstation for større byer som Coba og Chichen Itza. Det er dog også den bedst bevarede Maya-kystby i Mexico. Den er desuden blevet meget populær blandt turister pga. af dens meget flotte strand. Den lettest tilgængelige af disse er dog blevet lukket af for turister, da den bliver brugt som redested for hav-skildpadderne. Det tog ikke lang tid at se ruinerne, og vi brugte næsten mest tid på at tage billeder af stranden samt de mange leguaner, hvoraf de fleste næsten ikke bed mærke i at vi var der.

Kyst-ruinerne ved Tulum.
Kyst-ruinerne ved Tulum.
Leguaner i massevis.
Leguaner i massevis.
Stranden der bliver brugt af hav-skildpadderne til at lægge æg.
Stranden der bliver brugt af hav-skildpadderne til at lægge æg.
Den største af bygningerne. El Castillo. Blev formentligt brugt til tilbedelse af "dykkeguden" der havde forbindelse til kukulkan. Det blev desuden brugt som fyrtårn som skibene kunne navigere efter.
Den største af bygningerne. El Castillo. Blev formentligt brugt til tilbedelse af “dykkeguden” der havde forbindelse til den fjerklædte slange-gud Kukulkan. Det blev desuden brugt som fyrtårn som skibene kunne navigere efter.
Tulums meget populære strand.
Tulums meget populære strand.
Leguan der nyder udsigten ud over havet.
Leguan der nyder udsigten ud over havet.
Close-up af leguan.
Close-up af leguan.
Leguan, skildpadde-stranden og Vindgudens Tempel i baggrunden.
Leguan, skildpadde-stranden og Vindgudens Tempel i baggrunden.
Mig med El Castillo og stranden i baggrunden.
Mig med El Castillo og stranden i baggrunden.

I stedet for at hoppe i vandet ved stranden ved Tulum, ville vi prøve at gå lidt længere syd på hvor der skulle være en strand som eftersigende skulle være blevet kåret som en af de bedste i verden. Efter en ret lang gåtur nåede vi frem til stranden, der da flot, men ikke i nærheden af strandet ved Akumal. Lidt skuffet besluttede jeg dog alligevel at hoppe i vandet for at blive afkølet. Ole ventede oppe på stranden.

Palmer ved playa maya stand.
Palmer ved playa maya stand.
Klar til at gå i vandet på Playa Maya stranden.
Klar til at gå i vandet på Playa Maya stranden.

Efter dukkerten gik vi den lange tur tilbage til bilen og kom på vejen forbi en høj søjle hvor der blev udført et gammelt mayansk ritual, hvor 4 mænd hænger i reb fra fødderne fastgjort til søjlen imens de drejer rundt om søjlen. Imens står en 5. mand oppe på søjlen og danser og spiller musik. Meget sjovt at se.

De er helt væk de mayaer der.
De er helt væk de mayaer der.

Derefter tog vi bilen hjem. Vi var hjemme omkring kl. 16 og brugte resten af eftermiddagen oppe ved poolen på taget. Dejligt med noget afkøling efter en lang dag. Vi fik desuden taget et par billeder af bygningens forside.

La Brisa. Vores lejlighedsbygning.
La Brisa. Vores lejlighedsbygning.

Omkring kl. 21 gik vi ned for at købe en pizza til aftensmad. Den var faktisk ikke værst, men heller ikke nærheden af at være lige så god som den vi fik i Miami.

Pizza til aftensmad.
Pizza til aftensmad.

Nu er klokken næsten 2 om natten og jeg har brugt alt for lang tid på at skrive blog og redigere billeder. Godnat!

 

 

 

 

One thought on “USA dag 18: Flere Maya-Ruiner i Coba og Tulum!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s